Hverdagen for soldaterne i Forsvaret er for en stor dels vedkommende for travl.
Det anerkender forsvarschef Bjørn Bisserup.
Meldingen kommer, efter at Berlingske søndag har beskrevet, at chefen for en af Forsvarets to brigader, brigadegeneral Henrik Lyhne, sidste år bad om at blive fritaget for at stille med en bataljon til Nato-beredskabet.
- Det er rigtigt, at soldaterne løber hurtigt i øjeblikket. Vi skal både løse opgaverne, uddanne soldater, og implementere nyt materiel.
- Så det er klart, at Forsvaret løber hurtigt, og derfor skal Forsvaret også blive større, hvis det skal blive ved. Men Forsvaret bliver også større med den forsvarsaftale, vi er i gang med at implementere, siger Bjørn Bisserup.
Henrik Lyhne, der er chef for hærens 1. Brigade, gik i 2018 til hærens øverste ledelse, Hærkommandoen, og anbefalede, at man frem til 2021 afstod fra at melde en bataljon på omkring 700 mand fra 1. Brigade til Nato-beredskabet.
Arbejdspresset er for stort, mener han.
- Soldaterne slider allerede for at få enderne til at mødes, og de løber generelt bare hurtigere. Det kan de ikke blive ved med, og fortsætter det, slider vi soldaterne op, siger Henrik Lyhne til Berlingske.
Hærkommandoen efterkom Henrik Lyhnes anmodning, og brigaden blev fritaget for at stille med soldater til Nato-beredskabet. Dermed undgik soldaterne flere internationale øvelser.
Til avisen kalder lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen sågar situationen for en "personelkrise".
Så langt mener forsvarschefen dog ikke, man kan gå.
- Jeg vil ikke gå så vidt som at kalde det en personelkrise. Kigger man på Forsvarets bemanding generelt, så ligger den i gennemsnit på over 90 procent. Samtidig har afgangen fra Forsvaret de sidste fire år faktisk været lavere end tidligere.
- Der er nogle områder, hvor vi er udfordret. Især inden for de tekniske områder som håndværkere, mekanikere og it-teknikere er det svært for os at rekruttere. Men det er det også i resten af samfundet, siger Bjørn Bisserup.
Forsvarschefen understreger samtidig, at Danmark ikke havde lovet at stille med en bataljon til Nato-beredskabet.
Men soldaterne bør ifølge forsvarschefen snart opleve en nedgang i arbejdspresset.
Han henviser til, at man som led i forsvarsforliget er i gang med en række omprioriteringer, der vil blive fulgt af flere penge. Der tilføres 800 millioner kroner i år, det dobbelte i 2020 og stadig mere frem mod 2023.
- Jeg er overbevist om, at der bliver mindre travlhed, når forsvaret bliver større. Men jeg kan ikke give nogen garantier. For jeg ved ikke, hvad det bliver besluttet, at forsvaret skal lave i de kommende år, siger Bisserup.
Ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse er antallet af militære årsværk i Hæren faldet med 25 procent siden 2009, skriver Berlingske.
/ritzau/