Taleban er fremragende til deres makabre håndværk i død og ødelæggelse, derfor kan danske soldater ikke gardere sig 100 procent imod tragedier, som den der onsdag formiddag kostede tre livet.
"På grund af vores træning og uddannelse finder vi de fleste af vejsidebomberne, men vi må også erkende at Taleban er dygtige," siger chefen for den danske indsats i Afghanistan," siger chefen for den danske mission i Afghanistan, Jens Lønborg, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Nogle af vejsidebomberne er blevet større og mere ødelæggende den senesre tid, fortæller Lønborg videre.
Samtidig fortæller Afghanistan-chefen, at det stadig ikke står klart, hvad der præcist skete, da de tre mistede livet.
"Vi ved ikke nøjagtigt, hvad der skete, men et specialistteam er i øjeblikket i gang med at klarlægge begivenhederne derude," siger han.
Det lægger dog fast, at soldaterne befandt sig som det forreste køretøj på den frygtede Highway 1 i en længere kolonne, da bomben sprang.
De tre soldater var nemlig en del af en såkaldt spejderenhed vis opgave bl.a. består i at undersøge farlige områder inden større styrker ankommer.
Militærkøretøjerne var alle på vej fra den danske hovedbase i Geresk til en mindre forpost.
De tre soldater er de første danske, der mister livet i 2009. I alt 25 har nu betalt med deres liv for det danske engagement i det bjergrige land.