Et billede at tre tissende lotter i bar røv i et af forsvarets egne blade vagte i sidste uge røre på Christiansborg, hvor flere ligestillingsordførere tornede mod mandehørm, sexchikane og kønsdiskriminering i forsvaret.
Den ene af de tissende lotter stod siden selv frem og fortalte, at hun intet problem havde med billedet, som jo blot viste dem i færd med noget, vi alle sammen gør flere gange dagligt - tisser.
Forsvarskommandoen mener heller ikke, billederne er et problem. De tre soldater havde nemlig, ifølge nordjyske.dk, givet deres samtykke til, at
billedet af dem tissende i fri natur blev trykt i bladet Telegrafen. Det
fremgår af et svar, som forsvarsminister Søren Gade (V) har givet SF s
ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge.
I
svaret afviser Forsvarskommandoen imidlertid, at forsvarets
arbejdsmiljø generelt skulle være forpestet af sexchikane og
kønskrænkende adfærd .