Han er ude af døren med øjeblikkelig virkning.
Men hvorfor vil ingen sige.
Det oplyser flere medier torsdag morgen. Hverken formanden
for højskolens bestyrelse, folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll fra de
radikale eller forstanderen selv har lyst til at uddybe beslutningen.
- Efter gensidig overenskomst har
bestyrelsen sammen med Erik Boel besluttet, at han fratræder med øjeblikkelig
virkning - er det eneste Simon Emil Ammitzbøll vil sige til B.T.
Ifølge avisen handler det om en sexchikane-sag,
der involverer en 20-årig elev fra skolen. Hun bekræfter selv overfor avisen,
at der er klaget til flere lærere over forstanderen, men ønsker ikke at
udtale sig yderligere.
Var kæreste med 18-årig elev
54-årige Erik Boel blev udnævnt til forstander på Krogerup
Højskole i september 2005. Fra 1992 til 2003 var han international sekretær i
Socialdemokratiet.
Ifølge Fyns Stiftstidende gjorde han sig sidste sommer
særligt bemærket ved at være kæreste med en 18-årig elev fra skolen.