1.000 levende edderkopper.
Det var, hvad personalet fandt i kufferten hos en britisk mand, da han forsøgte at komme igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen i Rio de Janeiro i Brasilien.
Manden blev straks tilbageholdt, og er nu sigtet for at overtræde reglerne for eksport af brasilianske dyr uden tilladelse. Det kan straffes med fængsel op til et år og bøde over 12 millioner kroner.
De konfiskerede edderkopper blev straks overdraget til en brasiliansk miljøovervågningsorganisation.
De brasilianske myndigheder har ikke offentliggjort navnet på briten.