Det endelige ja fra lokomotivførerne i overenskomstforhandlinger afblæser ikke bare en varslet konflikt, der kunne have lammet togtrafikken på baner i Nordjylland, Sjælland og Lolland-Falster.
Det sætter samtidig det definitive punktum for vinterens og forårets usædvanligt dramatiske og lange forhandlinger om nye offentlige overenskomster.
Forhandlinger der dog generelt endte med, at fagforeninger på stribe sagde ja med massive flertal på over 90 procent og rekordhøje stemmeprocenter.
Alligevel var der ifølge Henning Jørgensen, professor ved Carma - Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, mere på spil end længe set.
- Det var dødsens alvor denne gang. Der blev rustet hårdt op på begge sider. Vi var flere gange ekstremt tæt på en omfattende storkonflikt, siger han.
Han kalder armlægningen mellem offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere mere krigerisk end nogensinde før i de 60 år, der har været et forhandlingssystem i den offentlige sektor.
- Det er første gang, vi har set sådan en solidaritetspagt på lønmodtagersiden, og som så blev mødt af en meget offensiv lockout fra arbejdsgiversiden, som bragte os utrolig tæt på storkonflikten, siger Henning Jørgensen.
Hvem kom så stærkest ud af den armlægning?
- I og med at vi ikke fik en storkonflikt, så kan begge parter jo sige, at de kom ud af det med skindet på næsen.
- Arbejdsgiverne har fået ro i tre år, og lønmodtagerne fik lidt mere, end de ellers har fået ved kriseoverenskomsterne siden 2008 med lidt højere lønstigningstakter og afsked med privatlønsværnet.
Han mener dog, at der fortsat er et stort uløst problem i, at den offentlige sektors aftalesystem ikke rigtigt passer med den private sektor. Det skal løses.
- Ellers er der stor risiko for, at man gentager det meget konfrontatoriske forløb ved de næste offentlige overenskomstforhandlinger i 2021, siger han. /ritzau/