Det vil betyde enormt meget for det danske sundhedsvæsen, hvis det får adgang til de oplysninger, som borgerne samler om sig selv via teknologi.
Danske Regioner og Dansk Industri er gået sammen om at iværksætte en række initiativer for at udnytte den nyeste teknologi i sundhedsvæsenet.
De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at såkaldt brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.
Men der er store risici ved at få adgang til borgernes personlige statistikbanker som en smartphone.
Det vurderer Thomas Ploug, der forsker i dataetik ved Aalborgs Universitet.
- Der er ingen tvivl om, at det positive potentiale er meget stort. Vi kan opnå store fremskridt i behandlingen på baggrund af sådan nogle data.
- Men der er en række bekymringer, som man skal tage hånd om, og dem skal man tage alvorligt, siger han.
Udstyr som en smartphone eller særlige ure kan opsamle data om muskler, fedtprocent, søvn, hjerterytme, puls, blodtryk og meget mere.
Den viden vil give helt nye muligheder for at forebygge, behandle og skabe ny detaljeret viden om borgerne, vurderer regionerne.
Det er der ingen tvivl om, lyder det fra forskeren.
- Der er stort potentiale for at opdage årsager til sygdomme. Det kan give bedre diagnoser og bedre behandling.
- Men det er meget følsomme oplysninger, der siger en helt masse om os og skal beskyttes rigtig, rigtig godt, siger Thomas Ploug.
Ifølge forskeren vil andre aktører som arbejdsgivere og forsikringsselskaber også være interesserede i de personlige data.
- Man skal sikre, at de bliver brugt til de rigtige formål, siger han.
Men ud over den statistiske guldgrube, der gemmer sig i teknologien, kan man også forestille sig at bruge det direkte i behandlingen.
Det risikerer ifølge forskeren at medføre en skævvridning, da det ikke er alle, der har råd til teknologierne eller kan finde ud af at bruge dem.
- De vil som udgangspunkt være dårligere stillet. Dem skal vi gøre noget for, så det ikke giver anledning til ulighed i sundhedsvæsenet, siger Ploug.
/ritzau/