Ubetalte togbøder, glemte licensregninger, uberettiget SU og anden gæld til det offentlige.
Skattemyndighederne sender i disse dage breve ud til 485.000 borgere, der får eftergivet deres gæld til det offentlige for samlet 5,8 milliarder kroner.
Det er en stor lettelse for den enkelte at slippe for at skulle betale, siger Mette Reissmann (S), der er medlem af Folketinget og mangeårig vært på TV3's program "Luksusfælden".
Også selv om det for de flestes vedkommende drejer sig om beløb under 2000 kroner.
- For folk med små indkomster er 2000 kroner mange penge. Hver eneste gang, der fjernes en kreditor, så er det en hjælp.
Foruden at vinke farvel til gælden er det slut med at bekymre sig om det næste rykkerbrev - og det har også værdi.
- Jeg har mødt mange mennesker, som ikke tør tømme deres postkasse af frygt for rykkerbreve. Andre gemmer dem uåbnet under sofapuderne. Det er meget stressfyldt, siger Mette Reissmann.
Det er især dagpengemodtagere, førtidspensionister og andre med lave indkomster, der slipper for at betale. Det sker i en erkendelse af, at de under alle omstændigheder ville få svært ved at få betalt regningerne, skriver Politiken.
Gældsnedskrivningen sker som et led i det oprydningsarbejde, der skal få inddrivelse af den offentlige gæld tilbage på sporet, efter at det digitale inddrivelsessystem EFI blev skrottet i 2015.
Mette Reissmann frygter imidlertid, at eftergivelsen kan få nogle uheldige konsekvenser.
Hun peger på, at nogle borgerne kan begynde at spekulere i et skattesystem, der eftergiver gæld hos dem, der ikke betaler deres regninger.
- Man viser jo, at det kan betale sig ikke at betale sin gæld. At man bliver eftergivet inklusiv gebyrer og renter.
- Det sender et signal til personer med en anløben moral, som kan tænke, at så gider de da heller ikke betale deres gæld. Det bliver jo alligevel eftergivet, siger Mette Reissmann.
Direktøren for Gældsstyrelsen, Lars Nordahl, siger til Politiken, at der ikke er planer om en ny omgang gældseftergivelse.
Samtidig understreger han, at forældelsesfristen er forlænget til 2021, og dermed forsvinder gælden ikke.
- Der løber tværtimod renter på. Det er et ret vigtigt budskab, hvis nogen tror, at de kan unddrage sig gælden, siger han.
/ritzau/