Mange HK'erne står med et imageproblem, og det er fagforbundet HK's opgave at rette op på det.

Det mener professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Opgørelser fra de faglige organisationer viser ifølge Politiken, at de hårde sparerunder, der finder sted i staten i øjeblikket, går hårdest ud over HK's medlemmer. Også i det private står mange HK'ere for skud.

Og det er ikke tilfældigt, siger Henning Jørgensen.

"Der er mange HK'ere, der har efteruddannet sig og taget flere arbejdsopgaver på sig. De har udvidet deres funktionelle fleksibilitet, men det er ikke det samme som, at arbejdsgiveren har opdaget det," siger han til Newspaq.

Henning Jørgensen mener, at fagforbundet HK skal slå langt kraftigere på, hvor mange forskellige opgaver, HK'ere kan varetage.

"Det handler om at tydeliggøre HK's kompetencer. Hvad er det, de har af viden og kunnen og dermed tale markedsværdien op af den arbejdskraft som er god, stabil og fleksibel på mange områder. HK'erne må væk fra plisserede nederdele og slips," siger han.

Forbundsformand i HK, Kim Simonsen, kan godt genkende det lidt støvede image, HK har i offentligheden.

"Problemet er, at mange ikke ved, hvad HK'erne laver. Det skyldes, at HK'ere ofte laver det usynlige arbejde. Ingen tænker på, at det er HK'ere, der sørger for, at 700.000 offentligt ansatte får deres løn til tiden," siger han.

Det er med andre ord lettere at være "varme hænder" og have et job, hvor der hører en uniform til end at være en del af "bureaukratiet".

"Her har vi en opgave i at tale faget op, og det synes jeg bestemt bl.a. HK/Stat har forsøgt både med politiet og i forhold til Skat, hvor der kan inddrives flere penge med flere hænder. Så vi forsøger, men vi kan også konstatere, at pressen åbenbart ikke mener, at der er meget sex i HK-historier," siger Kim Simonsen.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener også, at arbejdsgiverne bl.a. i kommunerne bærer en del af skyldes for, at HK'ere taber terræn i forhold til akademikere ved ikke at afsætte nok penge til efteruddannelse.

"Det hjælper ikke med en stor kommunal afdeling, hvor du har 170 ansatte, og så har du et samlet efteruddannelsesbudget på 40.000 kroner. Det er rent til grin," siger Henning Jørgensen, der mener, at kontoruddannelsen i kommunerne rent faktisk er fantastisk god.

Også HK's struktur med fire stærke sektorer er en hæmsko for forbundets profilering af medlemmerne, mener han.

"Fagimperialismen gør, at de fælles indsatser hæmmes. Al faglig udmelding skal komme fra sektorformanden, mens forbundsformanden kun kan snakke om f.eks. internationalisering eller arbejdsmarkedspolitik," siger Henning Jørgensen.

Den kritik deler forbundsformand i HK, Kim Simonsen, dog ikke.

"Enhver struktur har sine udfordringer. Jeg synes, vores organisering er rigtig fornuftig," siger Kim Simonsen.

HK er landets andet største fagforbund med 300.000 medlemmer - heraf arbejder godt hver tredje i den offentlige sektor.