Dyret har ingen anden gud end mennesket, og det er ofte en djævel. Såkaldt dyresex (sodomi) skal stadig være tilladt, når blot ikke dyret lider under det, som det hedder fra Dyreetisk Råd og Justitsministeriet. Vi mennesker burde lide i vores hoveder ved at blåstemple sort moral, flippet egoisme og perversitet.
Hvilke mennesker har behov for sex med dyr? Hvad er det for politikere, der tillader den slags? Begge grupper har behov for psykologisk eller psykiatrisk hjælp.
Dyrene da? Er det kameler, får eller strudse, der må misbruges? For da vel ikke katte og små hunde? Det er at håbe på, at de eneste dyr, som måtte blive udsat for den form for skændigt misbrug af dyr og den hjernetomme tolerance fra lovgivernes side, er hurtigsnappende krokodiller.
Dyreetisk Råd og tavse dyreværnsforeninger burde skamme sig.