Hvis du hungrer efter at få vådt græs under fødderne og eftermiddagskaffe i en blomstret havestol, kan en kolonihave være et billigt alternativ til et sommerhus.
Men der er rift om haverne, og særligt omkring Aarhus og København, kan ventelisterne være årelange. Derfor handler det om at holde sig til.
Først og fremmest skal du beslutte dig for et område, siger Preben Jacobsen, formand for Kolonihaveforbundet.
- De fleste bor i deres kolonihave hele sommeren. Ønsker du det, skal en kolonihave gerne ligge tæt på dit hjem, så du kan have en dagligdag kørende, siger han.
Når det er sagt, skal du som hovedregel ud af de store byer for at finde en kolonihaveforening med kortere ventelister.
I de mest populære haveforeninger, kan der være ventelister på op til 10 år.
- Bor du i København skal du uden for hovedstadsområdet og længere ud end Ballerup og Hvidovre, før ventelisterne bliver betragteligt kortere, siger Preben Jacobsen.
Men du skal være opmærksom på, at der kan være et bopælskrav, hvis kolonihaven ligger på kommunal jord. Nogle kommuner forlanger, at kolonihaveejere har bopæl i den kommune, hvor haven ligger.
På Kolonihave.nu eller Kolonihaveforbundets hjemmeside, kan du finde en oversigt over alle kolonihaveforeninger i Danmark.
Når du skal skrives på venteliste, skal du henvende dig til den forening, du gerne vil ind i. Der er ingen centrale ventelister.
Ventelisterne åbner typisk på bestemte dage. De kommunale foreninger er forpligtet til at annoncere, når ventelisten åbner, og du kan typisk se et opslag på foreningens hjemmeside eller i foreningens lokaler.
Og så handler det om at være vaks.
- Der er eksempler på, at folk har overnattet i foreningen for at komme først i køen, siger Preben Jacobsen.
I andre foreninger bliver der trukket lod blandt de fremmødte om, hvem der får lov at komme på venteliste, fortæller Jørgen Kirk, der har stiftet portalen Kolonihave.nu og selv ejer en kolonihave.
På den måde undgår man overnattende gæster.
- Man møder op og bliver registreret, og så trækker foreningen lod blandt de fremmødte om, hvilke 50 personer blandt de fremmødte, der får lov at komme på den officielle venteliste, siger han.
Det kan koste et vist beløb at stå på venteliste til en kolonihave.
Hvis du får tilbudt en have, kan det være en god idé at takke ja, selv om det ikke er præcis den have, du havde udset sig.
- Der er ofte mulighed for at bytte internt i foreningen uden om ventelisten, når en have bliver ledig, så man kan få en bedre have. Så det handler bare om at komme ind, siger Jørgen Kirk.
Hvis du har penge på lommen, kan du overveje at købe en andelshave.
Det er i princippet det samme som en kolonihave, men en andelshaveforening er organiseret som en andelsforening. Når du køber en andelshave, køber du andelsretten i foreningen og et hus, der er opført på foreningens grund.
Prisen kan svinge meget, men nogle andelshaver koster op til en million kroner.
Andelshaver kan du blandt andet finde på Den Blå Avis eller kolonihaveportaler på nettet.
Fakta: Forskel på kolonihaver og daghaver
- Kolonihaver har typisk større grundareal end daghaver, og det er tilladt at overnatte i sommerperioden. Typisk er der krav om venteliste.
- En daghave er i princippet det samme som en kolonihave, men du må ikke overnatte i haven, og det er heller ikke tilladt at lægge vand eller el i huset.
- Prisen på en daghave er som regel lavere end på en kolonihave.
Kilde: Kolonihave.nu
/ritzau/FOKUS