Nu skal Gud komme Venezuelas kræftsyge leder til hjælp.
Ihvertfald strømmer venezuelanske troende til et nyoprettet kapel for at bede for deres syge præsident.
Venezuelas kræftsyge leder, Hugo Chavez, gennemgår lige nu en skrap kemoterapi på et militærhospital i Venezuelas hovedstad, Caracas.
Det bekræftes nu af landets vicepræsident Nicolas Maduro, som fortæller, at Hugo Chavez er ved godt mod, men kæmper for sit liv.
- Han har styrke, der er overlegen i forhold til de behandlinger, som han modtager, og han er i godt humør, kæmper, og modtager sine behandlinger, siger Nicolas Maduro.