Torsdag lægger Bornholm for sjette gang ø til Folkemødet, der samler politikere, organisationer, medier og interesserede danskere til debatter og oplæg.
Og det betyder også en regning til skatteborgerne. I samarbejde med Avisen Kommunen har Efterforskerne på P1 kortlagt, hvor mange penge 208 offentlige instanser brugte på Folkemødet sidste år.
48 millioner kroner, lyder optællingen.
- Det er selvfølgelig et rigtigt stort beløb og reelt set er det kun en undergrænse på det, siger professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh til P1.
Beløbet vurderes at være en hel del højere, fordi mange af de 208 offentlige instanser ikke har gjort op, hvor meget arbejdstid deres medarbejdere bruger på Folkemødet.
Desuden er der flere offentlige institutioner, humanitære organisationer og partier, hvor det ikke har været muligt at få indsigt.
Øverst på listen ligger Bornholms Kommune, der betaler for Folkemødets sekretariat.
Dernæst kommer Hjemmeværnet, der blandt andet bruger penge på at indlogere frivillige. Men også på et hjemmeværnsfartøj, som det er muligt at besøge.
Fartøjet er nødvendigt, mener Hjemmeværnets civile chef, Bjarne Laustsen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og udpeget af forsvarsministeren.
- Det er jo rigtig godt, at folk kan komme forbi og se, hvordan sådan en hjemmeværnskutter fungerer, siger han til P1.
Også Danmarks Statistik ligger højt med 522.000 brugte kroner.
- Når man ser på formålet med Folkemødet, som arena for debat, så synes jeg faktisk, det ville være lidt underligt, hvis Danmarks Statistik ikke var til stede, siger kommunikationschef Steen Dahl Petersen til P1.
Han mener, Danmarks Statistik ligger kunstigt højt, fordi de som en af få har opgjort, hvor mange lønkroner de har brugt på Folkemødet: 265.000 kroner.
Men man skal selvfølgelig overveje udgiftsniveauet, siger Steen Dahl Petersen til P1:
- Vi bruger eksempelvis ikke penge på en perlerække af dyre ordstyrere. Det klarer vi primært selv. I år har vi også valgt at bo på et vandrehjem længere væk for at holde omkostningerne nede.
Folkemødet blev skabt for seks år siden, og Venstre-veteranen Bertel Haarder var en af initiativtagerne bag. Han mener, at det er pengene værd.
- Jeg er ikke chokeret over det beløb, fordi både offentlige og private virksomheder skal jo have formidlet deres virksomhed til offentligheden. Og der er Folkemødet en oplagt mulighed, siger han til P1.
Folkemødet vurderer selv, at 100.000 danskere deltog sidste år.