Den danske folkekirken sjusker med at tjekke, om deres medarbejdere tidligere er dømt for pædofili. Hvert tredje menighedsråd har nemlig ikke indhentet børneattester på alle medarbejdere, der arbejder med børn under 15 år.
Det viser en rundringning til 30 menighedsråd foretaget af Kristeligt Dagblad.
Dermed bryder mange menighedsråd loven.
Et af de sogn er Aulum Sogn i Viborg Stift. Og trods den klare lovgivning agter menighedsrådet stadig ikke at gøre det, oplyser formand Arne Berg. Flere biskopperne erkender, at det er et alvorligt problem for folkekirken.
Men det gør kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) ikke. Hun afviser helt, at der er et problem.
"Jeg er af den opfattelse, at menighedsrådene retter sig efter reglerne," siger hun.
Pernille Vigsø Bagge, næstformand for kirkeudvalget fra SF, er dog langt fra tilfreds med ministeren. Hun kalder hende i samråd, så ministeren må redegøre for, hvorfor loven ikke bliver overholdt.
"Vi har haft så meget fokus på de overgrebssager, der har været i den katolske kirke. Og folkekirken har stået helligt og holdt sig fri,men det kan folkekirken reelt ikke gøre, når man ikke har fulgt loven og indhentet de børneattester, man skal," siger Pernille Vigsø Bagge.