Folkebevægelsen mod EU har på et landsmøde besluttet, at den vil forsøge at samle vælgererklæringer for at kunne stille op til næste valg til Europa-Parlamentet, som finder sted i 2024.
Det oplyser Folkebevægelsen mod EU søndag.
I et par år har der været tvivl om, hvorvidt den ville genopstille. Folkebevægelsen mod EU blev ikke valgt ind i Europa-Parlamentet ved det seneste valg i 2019.
På landsmødet i Aarhus stemte én af de delegerede imod, syv afstod, mens resten, det vil sige 130, stemte for.
EU-kritikkernes formål er - som navnet måske indikerer - at få Danmark ud af den Europæiske Union.
Men det var altså Folkebevægelsen mod EU selv, der i 2019 efter 40 år måtte forlade bygningerne i Bruxelles.
Det glæder folkebevægelsens formand, Susanna Dyre-Greensite, at den fortsætter sit arbejde.
- Vi har savnet synligheden, som der følger med en plads i Europa-Parlamentet, siger hun.
- Vi har savnet en vagthund i EU, som har råbt vagt i gevær, når der har været al den EU-centralisering, som vi har set særligt i de seneste to år, og vi har savnet den viden og indsigt, som man får ved at sidde i Europa-Parlamentet.
- Vi kan bedst forvalte den modstand, vi repræsenterer, hvis vi er helt inde i de enkelte sager, som præsenteres i EU-systemet, siger Susanna Dyre-Greensite.
Det er planen, at Folkebevægelsen mod EU på den anden side af det kommende kommunal- og regionsvalg, altså mod slutningen af året, begynder jagten på vælgererklæringer.
Når den går i gang, skal Folkebevægelsen mod EU indsamle 70.635 vælgererklæringer på 18 måneder.
Det er endnu ikke besluttet, hvem der stiller op som kandidat for Folkebevægelsen mod EU.
I mange år var det en politiker fra Enhedslisten. Men Enhedslisten stiller nu op som sig selv i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet og er endda repræsenteret i Bruxelles i dag efter 2019-valget.
Beslutningen om en kandidat tages først senere, når folkebevægelsen er kommet længere i processen, oplyser Susanna Dyre-Greensite. Hun afviser dog ikke selv at stille op.
- Jeg vil ikke afvise, at jeg bliver en af kandidaterne i fremtiden. Men jeg ved det simpelthen ikke endnu. Der er lang tid til. Lige nu er projektet at blive opstillingsberettiget, siger Susanna Dyre-Greensite.
Flere faktorer i 2019-valgkampen bidrog til nederlaget dengang, har Folkebevægelsen mod EU selv konkluderet i en evaluering.
At Enhedslisten stillede op, var en af grundene. Andre faktorer var, at europaparlamentsvalget faldt sammen med folketingsvalget, og rodet med brexit gjorde folk usikre på en dansk udtræden af unionen, lød forklaringen.
I evalueringen af valgkampen beskrev folkebevægelsen selv, at den er "lidt slidt", og at det ikke var lykkedes at "få den bredde, det rodfæste og den udbredelse, der gjorde, at vi kunne samle nye unionsmodstandere op".
Det skabte derfor tvivl om bevægelsens fremtid. Men nu er det slået fast, at Folkebevægelsen mod EU altså giver det et skud til.
/ritzau/