Mandag morgen. Sur r.. jobbet kalder. Sådan tænker mange efter en rar weekend.
Men når vi læner os lidt tilbage, er vi faktisk overbevist om, at jobbet er et centralt element, når det gælder om at holde os raske og rørige.
15 procent af danskerne siger ligefrem, i en undersøgelse blandt 44.000 europæere foretaget af EuroFound, at jobbet gør helbredet bedre, skriver Alive.dk.
Dermed ligger danskere på en fin tredjeplads i Europa kun overgået af estere og slovenere.
Modsat mener andre 15 procent, at arbejdet skader helbredet. Men det er den laveste andel på kontinentet.
Konsulent i Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, Peter Rosendal Frederiksen, peger på, at vi herhjemme generelt trives på jobbet.
"Det hænger sammen med, om der er tilfredshed på jobbet. For det hænger ofte sammen," siger han til Magasinet Arbejdsmiljø.
Kilde: Alive.dk