Normalt er 6-0 en særdeles solid føring i ishockey. Men det var ikke nok for Odense Bulldogs, da AaB i går var på besøg i ishockeyligaen. Nordjyderne endte med at snuppe sejren i overtiden.
Bulldogs kom ud som fyr og flamme og førte hele 6-0 efter første periode, men så gik hjemmeholdet fuldstændig i stå.
I løbet af de sidste to perioder fik AaB udlignet til 6-6, og i den forlængede spilletid fuldendte udeholdet det fantastiske comeback og vandt 7-6.
Paul Deniset sendte den afgørende puck i mål. Og scorede yderligere to mål.