Når bilister kører gennem Frederiksbergs miljøzoner, risikerer de en bøde på 15.000 kroner, med mindre bilen er udstyret med partikelfilter og det lovpligtige mærke.
Det måtte en lastbilchauffør erfare, da han kørte gennem miljøzonen uden det lovpligtige mærke, hvilket udløste en bøde på 5000 kroner.
Retten på Frederiksberg har nu fået de første domme igennem om forurenende kørsel i miljøzoner. På Frederiksberg handler det blandt andet om kørsel på Roskildevej, Frederiksberg Allé og Gl. Kongevej, skriver DR Nyheder.
Det er endnu ikke klart, om dommene vil blive anket. Hvis de ikke gør, vil Københavns Politi udsende bødeforlæg til vognmænd og chauffører i over 100 andre sager.