Anni Fønsbys skæbne er sat i dag, hvor retten i Odense skal afgøre, hvorvidt hendes varetægtsfængsling skal forlænges.
Anni er under anklage for bordeldrift og rufferi, men hun sidder ikke alene på anklagebænken i dag. Veninden Soffi Louisa Larsen og hendes kæreste HBN skal nemlig også for en dommer, da de også anklages for bordeldrift, skriver Ekstra Bladet.
Retssagen gik i gang i dag klokken 10, hvor anklageren kræver den 38-årige HBN varetægtsfængslet i yderligere fire uger.
Anni og Erik Damgaard blev den 16. april 2009 dømt for rufferi, men Erik blev løsladt efter kun en nat i brummen. Mens Anni har siddet fængslet, har Erik ikke været på besøg en eneste gang, og han har nu offentliggjort på Facebook, at parret ikke længere er sammen.