Inflationen steg en smule i juli måned, hvor den lød på 2,3 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
LÆS OGSÅ: Priserne i supermarkedet stiger - igen, igen
Dermed har priserne taget et hop op den seneste måned, idet inflationen i juni måned lød på 1,9 procent.
Det er blandt andet stigninger i priserne på fødevarer og husleje, der trækker inflationen opad.
Fødevarer - og særligt kød - er den gruppe af varer og tjenester, der leverer det største bidrag til inflationen.
Kerneinflationen - hvor energi og uforarbejdede råvarer er trukket ud af regnestykket - lød i juni på 2,2 procent. Det er også en stigning i forhold til juni, hvor den lød på 1,9 procent.
/ritzau/