Der er stor forskel på, hvor mange år danskere kan forvente at leve, efter at de er gået på pension, og det får nu forbundet FOA til at komme med et nyt ulighedsudspil, skriver Jyllands-Posten.
- Vi har en hel fundamental og bekymrende ulighed på levealder og antal gode leveår efter pensionsalderen, og hvis der skal være en smule retfærdighed til, bliver vi nødt til at sikre, at også dem med den korteste uddannelse og laveste løn bliver belønnet med folkepension efter et langt arbejdsliv, siger formanden for FOA, Dennis Kristensen, til avisen.
Den rigeste fjerdedel af danske mænd bliver i gennemsnit 82 år, mens den fattigste fjerdedel kun har udsigt til at blive 72 år.
Samtidig rammes de lavestlønnede og ufaglærte langt tidligere af sygdomme end de højtuddannede og får dermed langt færre leveår som folkepensionister, hvor de ikke er plaget af sygdomme.
I FOA's udspil lægges der op til, at for eksempel sosu-assistenter, portører, rengøringsassistenter og chauffører får mulighed for at gå tidligere på pension end for eksempel jurister, økonomer og læger.
Dennis Kristensen henviser til tal fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der viser, at der er stor forskel på, hvor mange gode leveår danskerne har tilbage af livet, når vi runder de 60 år.
Ufaglærte har i gennemsnit cirka ti år uden helbredsproblemer og behov for ældre- og sygepleje, mens det for folk med en videregående uddannelse er 15 år.
Med en pensionsalder på 67 år, er der for de lavestlønnede ikke udsigt til mange gode år på folkepension, påpeger FOA-formanden.
Han opfordrer Folketinget til at tage højde for sundheds- og leveårsskævhederne, når pensionsalderen skal justeres i 2015.
/ritzau/