FN har anmodet Danmark om at sende et felthospital til jordskælvsramte Haiti.
Det oplyser udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) over for DR.
Beredskabsstyrelsen vil påtage sig opgaven.
Dermed står det klart, at der inden for få dage vil være to danske felthospitaler i jordskælvsområdet.
Dansk Røde Kors arbejder nemlig også på snarest muligt at sende et hospital afsted.
Samtidig giver danskerne i øjeblikket penge i stor stil til de katastroferamte.
Torsdag aften melder de store nødhjælpsorganisationer, at de har indsamlet langt over tre millioner kroner.
De seneste tal fra Internationalt Røde Kors nedtoner tabstallet på Haiti. Nu frygtes mellem 45. og 50.000 personer omkommet. Tidligere har det dobbelte tabstal var i omløb.
To danskere er fortsat savnet i Haiti. Tre millioner haitianere er berørt af sammenstyrtede bygninger, ødelagte veje osv.