Når det afghanske folk i næste måned atter skal til stemmeurnerne, så skal de brodne FN-kar være ude af landet.
"Vi vil forsøge at erstatte alle de observatører, der har fulgt retningslinierne eller har været direkte involveret i valgsvindlen," forklarer FN's øverste leder Ban Ki-moon.
Og dermed siger FN-lederen, at mere end 200 valgobservatører skal byttes ud inden det afghanske omvalg den 7. november. Det skriver BBC.
Udmeldingen kommer som en reaktion på de mange afsløringer af, at valgobservatører i bedste fald har forsømt deres pligter, og i værste fald har ladet sig bestikke til at acceptere valgfusk.
Hele miseren omkring omvalget i landet sker netop, fordi FN's folk i længere tid er blevet beskyldt for ikke at have sikret den demokratiske proces ved præsidentvalget.
Og da de seneste rapporter har vist, at den siddende præsident, Hamid Karzai, ikke har fået mere end 50 procent af de afgivende stemmer.
"Vi er nu blevet klar over, at det er ret besværligt for et ungt demokrati at stå på egne ben. Selv med stærk international assistance, i særdeleshed fra FN," sagde Ban Ki-moon til BBC i går.