Det vil få konsekvenser for Syrien, hvis landet ikke lever op til den kommende FN-resolution om kemisk afvæbning.
Det siger den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, efter et trepartsmøde med sine kolleger fra Frankrig og Storbritannien mandag i Paris.
- Hvis den syriske leder, Bashar al-Assad, ikke overholder indholdet af og tidsplanen for denne aftale, er vi enige om - og det gælder også Rusland - at det vil få konsekvenser, siger John Kerry på en pressekonference i den franske hovedstad.
På mødet blev de tre lande også enige om at øge deres støtte til oprørerne i deres kamp mod den syriske præsident, Bashar al-Assads, styre.
/ritzau/