Militærstyret i Myanmar tidligere kendt som Burma, holder oppositionslederen Aung San Suu Kyi i Myanmar fængslet.
Styret mener, at Suu Kyi har overtrådt reglerne for hendes husarrest, hvorfor hun er blevet fængslet og afventer en retssag.
Men den behandling af den Nobelpris-vindende politiker er slet ikke acceptabel, mener FN's generalsekretær, der er netop nu er på besøg i Myanmar.
Ban Ki-moon kræver derfor, at militærstyret løslader Suu Kyi samt alle andre politiske fanger.
Han har samtidig bedt om at møde hende i fængslet, hvilket han dog endnu ikke har fået tilladelse til. Han fortæller ifølge BBC, at han har ført en to timer lang samtale med Myanmars leder, general Than Shwe.
Her lovede Shwe, at det valg, der skal afholdes næste år, bliver frit og fair.
Der menes, at være omkring 2.100 politiske fanger i Myanmar, hvoraf Aung San Suu Kyi er den mest prominente. Den 64-årige leder af partiet NLD har de seneste to årtier siddet i henholdsvis fængsel eller husarrest.