Situationen i Haiti bliver mere og mere kaotisk. De tusindvis af mennesker, der har overlevet jordskælvet, som ramte landet for 15 dage siden, er sultne.
Faktisk så sultne, at de vil gøre alt for at få fat i mad. Det var brasilianske FN soldater vidne til i går, da de delte mad ud. Tropperne måtte holde de desperate haitianere tilbage ved at bruge tåregas efter menneskemasserne.
"De er ikke voldelige, bare desperate. De vil bare have noget mad," lød det fra FN's Colonel Fernando Soares, som også fortæller, at der langt fra er mad nok til alle.
47-årige Wola Levolise, som bor i en teltlejer med sine ni børn, fortæller til Reuters, hvordan der er daglige kampe for at mætte de mange sultne børn og voksne.
"I går gav de os ris, men der var ikke nok. Der var alt for mange mennesker," siger den bekymrede mor.
Det er ikke første gang, at maduddelingen udvikler sig en decideret kamp mellem indbyggerne.
Ifølge World Food Program er der blevet uddelt 60 ton mad, men organisationen har flere gange måttet stoppe uddelingen, fordi haitianerne bliver desperate og der opstår for meget påstyr.
Også FN har uddelt omkring 10 millioner måltider til næsten 450.000 mennesker siden jordskælvet.