Jorden befinder sig i undtagelsestilstand.
Internationale klimaforskere slår alarm inden mandagens åbning af FN's klimamøde COP25 i Madrid. Blandt dem er professor i oceanografi Katherine Richardson, Københavns Universitet.
Forskerne forudser i det videnskabelige tidsskriftet Nature en kæde af "tipping points" og dominoeffekter for klimaet - vendepunkter, hvorfra udviklingen bliver uafvendelig.
Det vil sige afsmeltning af polernes iskapper, ændrede havstrømme og ekstremt vejr, oversvømmelser og tørke.
Vi kan ikke længere styre klimaet, uanset om temperaturen stiger 1, 2 eller 3 grader, er budskabet.
Styring er ikke desto mindre forhåbningen, når over 20.000 embedsmænd, ministre, erhvervsfolk og græsrødder fra hele kloden samles 2.-13. december i den spanske hovedstad til COP25.
Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har to hovedprioriteter.
- Verdens store CO2-udledere skal sætte mere ambitiøse mål for at reducere deres udledning. Konkret skal det ske i 2020 på COP26 i Glasgow. Men allerede nu bliver vi nødt til at have signaler fra landene om, hvad de vil gøre, siger han.
Desuden skal der skrues betydeligt op for hjælpen til de fattigste lande, som allerede nu mærker klimaforandringer. De har brug for hjælp til at omstille deres energisystemer og tilpasse sig et ændret klima.
- Desværre giver mange store lande slet ikke nok. Danmark går forrest. Vi vil fordoble vores bidrag til FN's Grønne Klimafond til 800 millioner kroner over de næste fire år. Vi håber, det kan inspirere andre, siger Dan Jørgensen.
Videnskaben har aldrig været mere klar. Derfor kaster det en skygge og skaber mistillid, når store lande som USA og Brasilien trækker sig ud af klimakampen, siger ministeren, som selv deltager fra 10. december.
På COP25 skal der forhandles om de lovede 100 milliarder dollar i klimafinansiering fra rige til fattige lande fra 2020.
Og pengene skal ikke blot ydes som lån, som det allerede sker, påpeger klimarådgiver Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
- De rige lande har sagt, at de vil hjælpe ulandene med klimapenge. Det løfte skal de nu leve op til, siger han.
Et vanskeligt emne bliver mekanismen "loss and damage" - tab og skader. Den skal godtgøre sårbare ulande for den skade, de er påført af de rige landes industrialisering, uden at de selv har bidraget til klimakrisen.
- Hvordan skal ulandene kunne udvikle sig, når de skal bruge en stadig større del af deres begrænsede budgetter på klimarelaterede katastrofer, spørger Mattias Söderberg.
Således vurderes orkanen Idai at koste Mozambique i det sydlige Afrika op mod 20 milliarder kroner i skader.
/ritzau/