FN's Sikkerhedsråd beslutter efter alt at dømme en tekst, der fordømmer de handlinger, som den syriske regering gennemfører mod de folk, der demonstrerer mod præsident Bashir al-Assad og hans regime.
Dokumentet, som Sikkerhedsrådet skal stemme om senere, kritiserer de "udbredte overtrædelser af menneskerettigheder og brugen af magt over for civile fra de syriske myndigheder," som det hedder i teksten. Det skriver Bloomberg News.
Kampene i Syrien fortsætter, og hæren har angiveligt sendt kampvogne til byen Hama.
Det blodige oprør i Syrien kommer i kølvandet på de mange protester, der har bredt sig på tværs af de arabiske lande over de seneste måneder.