Haitis præsident, Rene Preval, siger nu, at mere nødhjælp vil smadre landets økonomi.
Den opsigtsvækkende melding faldt på et pressemøde foran ruinerne af præsidentpaladset i Port-au-Prince forud for Prevals afrejse til Washington, hvor han skal drøfte nødhjælpen med sin amerikanske kollega, Barack Obama.
Men det er lige tidligt nok at stoppe de skibe, der er lastet med fødevarer og anden akut nødhjælp, lyder det fra FN's Udviklingsprograms kontorer i København.
"Vi er i en situation, hvor alle markeder, der fungerede før jordskælvet, blev slået fuldstændig i smadder. Og hvis vi ikke sender hjælp til Haiti, så vil vi stå i en situation, hvor fødevarepriserne eksploderer," siger kommunikationsrådgiver i UNDP Henrik Kastoft til Newspaq.
Markedskræfterne bliver altid slået ud af kurs efter en stor naturkatastrofe. Og så opstår der et misforhold mellem udbud og efterspørgsel, hvor varerne bliver alt for dyre.
"Efter jordskælvet i Haiti forsvandt alle markeder. Mange af de bønder, der leverede fødevarer til markederne omkom, eller også var der lige pludselig ikke mulighed for at bringe varerne frem. Dertil kommer, at behovet eksploderede, fordi det ikke var muligt at få varerne frem," forklarer Henrik Kastoft.
Ni uger efter jordskælvet er Haiti nu begyndt på det enorme arbejde at genopbygge liv og levebrød.
I marts skal såsæden i jorden for at sikre næste høst og undgå afhængighed af nødhjælp. Samtidig haster det med at bygge midlertidige og permanente boliger inden orkansæsonen, som begynder i juni.
Haitis præsident er bekymret over risikoen for, at store mængder nødhjælp til Haiti vil ødelægge landets økonomi, hvor 60 procent befolkningen er bønder og op mod 80 procent er afhængige af den økonomi, landbruget skaber.
FNs Udviklingsprogram (UNDP) har ansvaret for at lede genopbygningsarbejdet i Haiti og iværksatte kort efter jordskælvet 12. januar en række initiativer, som skal hjælpe haitianerne til hurtigst muligt at genopbygge landet og på længere sigt være bedre rustet til at klare sig selv.
Mest kendt er det såkaldte Cash for Work-program, hvor foreløbig cirka 90.000 haitianere er ansat af FN til at hjælpe med genopbygning. Daglønnen svarer til 20-25 kroner og hjælper ikke alene mange familier på fode igen - pengene er med til langsomt, men sikkert at sætte skub i Haitis økonomi.
Erfaringer fra andre områder - blandt andet tsunami-katastrofen i 2004 og den uhørt strenge vinter i Mongoliet i år - viser, at for hver person, FN ansætter, bliver fem personer hjulpet, fortæller Henrik Kastoft.
"Pengene bliver ikke i folks lommer, pengene bliver brugt og kommer ud at arbejde i samfundet. På den måde hjælper vi både den enlige mor, som rydder op i ruinerne - og bonden ude på landet, som på ny kan sælge sine afgrøder til det lokale marked," siger han.
FN har appelleret om donationer på otte mia. kroner. Men foreløbig er det kun lykkedes at skaffe 48 procent af det beløb, der vurderes som nødvendigt for at Haiti kan komme på fode igen.