En FN-rapport, der ser nærmere på tilstanden i departementet i FN's Generalforsamling, foreslår tirsdag gennemgående reformer. Det sker, efter at den tidligere formand for generalforsamlingen John Ashe i november blev anmeldt i en sag om bestikkelse.
Det er i dag danske Mogens Lykketoft, der er formand for generalforsamlingen, og det er således hans departement, der skal reformeres ifølge rapporten.
Rapporten blev tirsdag præsenteret af en arbejdsgruppe, der blev udnævnt af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, efter at USA i november havde startet en korruptionssag mod John Ashe.
Den caribiske topdiplomat John Ashe blev blandt andet anklaget i en sag, hvor han angiveligt modtog bestikkelse i størrelsesordenen 500.000 dollar fra en kinesisk milliardær for til gengæld at promovere hans interesser i FN.
Det får holdet bag rapporten til at stille forslag om, at der bliver større åbenhed om pengestrømmene til departementets ansatte. Det kræver blandt andet, at der bliver tilført flere penge til departementet, der primært bliver finansieret af medlemslandene.
Mogens Lykketoft siger, at forslagene om større åbenhed i vid udstrækning allerede er indført.
- Alt det, de foreslår, man kan gøre, uden at lave om på FN's reglementer, det har vi gjort. Vi har fuldstændig åbenhed på nettet omkring al økonomi på mit kontor, siger Mogens Lykketoft.
Han siger, at der nu arbejdes på at ændre reglerne, så den samme åbenhed kommer til at gælde for kommende formænd.
- Vi har kun mødt stor velvilje over for at indføre den åbenhed på mere permanent basis, så det tror jeg ikke bliver et problem, siger Mogens Lykketoft.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.