Garry Kasparov er verdensmester i skak og systemkritiker i Rusland.
Men da han sidste weekend var samlet til politisk møde med 500 andre kritikere at det russiske styre, blev han afbrudt på meget original vis.
En penis spændt fast til en propel fløj pludselig gennem lokalet, skriver stiften.dk.
Fallossymbolet blev sendt i vejret af regeringsvenlige aktivister, skriver den russiske avis Moscow Times ifølge stiften.dk.
Den flyvende penis chokerede forsamlingen, men modtog alligevel klapsalver for sin optræden .
En sikkerhedsvagt fik fat i den kunstige penis, men inden da blev hændelsen optaget og kan ses flere steder på internettet.