90 mennesker frygtes omkommet, efter et passagerfly tidligt i morges styrtede ned i Middelhavet.
Flyet var netop lettet fra Libanon og på vej til Etiopiens hovedstad Addis Ababa, da det forsvandt fra radaren.
Der er endnu ikke rapporteret om overlevende efter styrtet. Redningsmandskab har ikke fundet vraget, og den libanesiske hær samt FN-styrken i landet blive nu sat ind i eftersøgningen, siger Libanons transportminister Ghazi El Aridi til CNN.
Ombord på flyet var 54 libanesere og 22 etiopere foruden en iraker, en syrer og tre med libanesisk baggrund fra andre lande, oplyser en talsmand fra den libanesiske hær. Ingen danskere er tilsyneladende på passagerlisten.
En af passagererne var hustru til den franske ambassadør i Libanon.