Det, der bare skulle have været en rutineflyvetur for en soldat i den amerikanske marine, fik fatale følger. Allerede da flyet lettede fra hangarskibet kunne piloten mærke, at der var problemer.
Piloten forsøgte at nå en landingsbane, men inden det skete, kunne beboerne i University City se flyet styrte ned og ramme et hus, hvor en mor, en mormor og to børn boede. Man kunne se bremsespor fra flyet i indkørslen, skriver latimes.com.
Tre af beboerne i huset er meldt dræbt, mens den sidste endnu ikke er blevet fundet.
Tre huse og fire køretøjer blev ødelagt af flammerne, 20 huse blev evakueret og hele kvarteret var dækket af en tyk, sort, bitter røg.
Få sekunder før flyet ramte jorden, sprang piloten ud med faldskærm og landede sikkert et lille stykke derfra. Naboerne fortæller, at de så piloten vandre omkring i en tåge.
Jason Widmer arbejdede i kvarteret, og han talte med piloten efter ulykken.
"Han var temmelig rystet. Og temmelig bekymret for, om han havde dræbt nogen. Han havde lige set sit fly ramme ind i et hus," udtaler Widmer.