En Boeing 737 der lettede fra Billund i morges er netop nu ved at nødlande i København. I følge Ekstra Bladet har flyet hele morgenen kredset rundt om Billund lufthavn for at forbrænde brændstoffet, men fik ordrer til at flyve til København i stedet.
Charterflyet var på vej mod Lanzerote og har 147 personer ombord, heraf er 22 børn. Til ekstrabladet.dk bekræfter vagthavende fra Lufthavnspolitet, at der er et fly i vanskeligheder, og lige nu venter de på, om der bliver slået alarm, og det store mandskab skal afsted. Politi, redningskøretøjer, brandbiler og ambulancer står stand by.
Dækrester på landingsbanen
Da flyet lettede i morges, fandt medarbejdere på banen dækrester. Klaus Ren Jettimes adm. direktør fortæller til ekstrabladet.dk:
"Det er ikke fordi vores kaptajn ikke har opdaget, at der var problemer, men hvis resterne stammer fra vores fly, så skal det selvfølgelig tjekkes."
Forsvarets fly i luften
Et F-16 fly er sendt i luften for at tjekke, hvad der er galt, og om flyet er nødt til at nødlande.