Kun en måned efter den mirakuløse nødlanding på Hudson-floden ud for New York, er endnu et fly mirakuløst nødlandet på havet.
Ifølge internationale nyhedsbureauer er de fem passagerer samt flyets pilot alle sluppet fra nødlandingen med livet i behold og uden nævneværdige knubs.
Piloten Steve Bolle havde fået problemer med sit fly kort efter starten, men var ikke i stand til at nå tilbage til lufthavnen. Derfor måtte han nødlande flyet omkring 200 meter fra land på en meters dybde.
Nødlandingen blev fulgt fra land, og betegnes af vidner som mirakuløs.
Alle passagerer og piloten på flyet arbejdede for it-selskabet CSG.