Det var en kamp, der var set frem til med stor spænding. Hvor stærke er de danske holdboldherrer, når de står over for et virkeligt stærkt hold som Kroatien?
Men al grund til at frygte om håndboldherrerne kunne være med mod klasseholdet Kroatien med verdenstjernen Ivano Balic, blev gjort til skamme i aftenens kamp.
Det endte nemlig med en solid dansk sejr på 29-34.
Første halvleg blev et sandt festfyrværkeri af angrebslysten håndbold mellem to toptændte mandskaber. Spillet bragede frem og tilbage og til tider glemte begge hold at spille forsvarsspil. I stedet blev det en målrig og meget underholdende halvleg, der dog også var meget lige.
Med 16-15 føring til Kroatien var kampen ved pausen helt åben.
Om der var ekstra sukker i den danske pausethe er uvist, men de rød/hvide var oven på i anden halvleg, hvor kroaterne kom til at halse efter det danske energifyldte spil. Den helt stor stjerne Ivano Balic faldt helt ud af kampen, og samtidig var den danske stjerne Mikkel Hansen i hopla. Han bidrog med nogle gevaldige missilskud.
Stille og roligt rykkede Danmark fra kroaterne og da slutfløjtet lød viste cifrene på måltavlen solid dansk sejr.
Med sejren går Danmark videre til mellemrunden med maksimumpoint.