Folketinget vedtog i dag en strammet udgave af virksomhedsordningen, som benyttes af hovedparten af de danske landmænd. Partierne Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten for forslaget, der blev fremsat i juni af skatteministeren og som ønskede at komme et misbrug af reglerne til livs.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har været skeptisk over for den forhastede politiske proces og for de foreslåede ændringer, som ville ramme rigtig mange landmænd, som har benyttet ordningen helt efter bogen i de seneste 25 år.

Forslaget er siden sin første fremsættelse i juni blevet tilpasset og lempet på en række væsentlige punkter, så langt de fleste landmænd fortsat vil kunne benytte virksomhedsordningen. Blandt andet får landmænd og andre i ordningen mulighed for at bringe deres indskudskonto i nul frem til 1. april 2015, og bagatelgrænsen er hævet fra -100.000 til -500.000.

- Vi må sige, at politikerne har lyttet til mange af vores bekymringer. Vi har heldigvis fået rettet op på rigtig mange af de problemer, som lå i de første udkast, og som reglerne nu ser ud, bliver der fortsat mulighed for at landmænd kan spare op i deres virksomhed og udligne deres indkomster mellem årene, siger erhvervspolitisk direktør Lone Saaby.

Landbrug & Fødevarer har tidligere meldt ud, at 9.500 landmænd ville få problemer på grund af negativ indskudskonto. Men med de seneste ændringer vil det tal ligge lavere.

Selv om lovforslaget er vedtaget med en række positive ændringer, understreger Landbrug & Fødevarer, at der også fortsat er problemer og uklarheder i den nye virksomhedsordning. Blandt andet omkring sikkerhedsstillelse, regler om generationsskifter og vurderingen af aktieinvesteringer.

- Lovforslaget er kørt igennem det politiske system i huj og hast, og fx er 2. og 3. behandlingen i folketinget sket på én og samme dag. Retssikkerhedsmæssigt er det betænkeligt, særligt fordi det er særdeles komplicerede regler vi har med at gøre, siger Lone Saaby.

Landbrug & Fødevarer foreslår derfor at der politisk bliver mulighed for at revidere forslaget i efteråret, hvor der kan tilføjes ændringsforslag, som kan rette op på nogle af de problemer og udeståender, som ikke er blevet drøftet eller besvaret i denne ombæring. I den allersidste del af forslaget har man fx set, at der er store udfordringer omkring hvilke aktieinvesteringer, der regnes for erhvervsmæssige, og hvilke der tæller som private investeringer.

- Det er bekymrende på lang sigt, og skaber usikkerhed hos vores medlemmer. Vi er med på, at man skal komme misbrug af reglerne til livs, men utilsigtet rammer de nye ændringer stadig landmænd og andre enkeltmandsvirksomheder. Der vil givetvis være et arbejde med at få deres skattemæssige forhold i orden, og derfor vil det være hensigtsmæssigt med en mulighed for at justere reglerne i løbet af efterårets samling i Folketinget, når de fulde konsekvenser af lovforslaget kendes, siger Lone Saaby.