Hvis du ryger i fængsel, ryger du også ud af landet bagefter.
Det er beskeden til alle kriminelle udlændinge i form af et lovforslag, som Folketinget fredag skal stemme endeligt om. Det skriver Information.
Bag forslaget står integrationsminister Søren Pind, der selv vurderer, at udvisningsskruen nu er strammet mest muligt.
"Jeg tror ikke længere, at vi i forhold til kriminelle udlændinge og udvisningsspørgsmålet kan gå længere, ende den tekst, der er nu," siger Søren Pind til Information.
Mere præcist vil forlaget betyde, at enhver straf, der involverer frihedsberøvelse, vil automatisk blive fulgt op med en udvisning, medmindre det er helt klart i strid med internationale konventioner.
Den version bekymrer juraprofessor Eva Smidt fra Københavns Universitet, der mener, at det er uhensigtsmæssigt at lege på kanten af de internationale forpligtelser.
"Så risikere man at gå for meget over i den anden grøft og krænke konventionerne," siger Eva Smidt til Information.
Forslaget bliver dog højst sandsynligt vedtaget fredag, da både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF har meldt ud, at de stemmer for.
Kilde:Information