Flere danskere vælger nu kirkens rum og præsten fra og tager i stedet en alternativ handling på den sidste rejse.
De borgerlige begravelser og bisættelser er steget med 17 procent de seneste fem år.
Dog er de alternative begravelser ikke så anderledes fra de kirkelige, mener formanden for de danske bedemænd.
- En borgerlig begravelse vil ofte også handle om tale og musik. Selvfølgelig vil ordene og talen være en anden, end den man oplever i kirken. Men højtiden, og rummet kan man sige, kan sagtens indeholde de samme elementer, som man ser i kirken, siger Knud Larsen til Newspaq.
I 2006 blev 4.801 danskere stedt til hvile ved en borgerlig handling, mens tallet i 2011 lå på 5.795 personer.
Den udvikling afspejler meget godt udviklingen i samfundet generelt, mener Michael Hviid Jacobsen, sociolog og lektor ved Aalborg Universitet, hvor han beskæftiger sig med dansk begravelseskultur.
- For det første har flere et ønske om en mere individuel og personliggjort begravelsesform. For det andet er det udtryk for mange årtiers sekulariseringstendens, der betyder faldende opbakning til folkekirkelige ritualer. Her har alternative begravelsesformer vundet frem og udfyldt et tomrum, siger Michael Hviid Jacobsen i en pressemeddelelse.
Dog kan man ikke tage stigningen på 17 procent og sige, at sådan ser det ud i hele landet, mener bedemanden. Der er store regionale forskelle på, hvordan vi gør det her.
- Jo nærmere, man kommer København, jo flere vil benytte alternative begravelser, hvorimod hvis man kommer over på vestkysten af Jylland, så vil ganske få benytte sig af den mulighed, og der vil vi opleve, at langt de fleste vil komme i kirken, siger Knud Larsen til Newspaq.
Tendensen med, at kirken i større grad bliver valgt fra, viser tallene for medlemskab også.
I år ventes 20.000 danskere at melde sig ud af folkekirken. Allerede efter første halvdel af 2012 har dobbelt så mange meldt sig ud som året før, viser tal fra Danmarks Statistik.