Freelancer eller løst tilknyttet én eller flere virksomheder.
Det vil blive fremtiden for stadig flere danskere. Og første trin i den udvikling er, at hjemmearbejdet vokser.
Det viser undersøgelse fra hovedtelefonvirksomheden Plantronics, skriver Jyllands-Posten.
Virksomheden har interviewet 35 eksperter over hele Europa, og buddet er, at halvdelen af den tyske arbejdsstyrke i 2020 vil være freelance-ansatte uden en fast arbejdsbase.
Tendensen støttes af analysevirksomheden IDC, som forudser, at 35 procent af alle på arbejdsmarkedet i løbet af de kommende to år vil arbejde mobilt, herunder også hjemmefra.
De mange hjemmearbejdspladser vil betyde, at medarbejderne ikke længere måles på, hvor længe de arbejder, men på hvilke resultater, de præsterer.
Der er dog også andre udfordringer forbundet med at arbejde hjemme nemlig frygten for, at fedmeepidemien vil vokse.
"Når der ikke er længere end nogle få skridt fra sengen til arbejdspladsen kræver det en høj grad af disciplin at holde sig i form," siger Philllip Vanhoutte, europæisk direktør for Plantronics til Jyllands-Posten.