Danskerne tager langt flere potensfremmende midler som Viagra, når solen, ferien og de lyse nætter står for døren. Salget af de potensfremmende midler stiger op til 15 procent i sommermånederne, skriver epn.dk
- Man har så travlt til hverdag og går måske og glæder sig helt vildt til endelig at holde ferie og bare hygge sig med hinanden. Man har længe nok sat sine egne behov bagest i køen, men nu er der ingen dårlige undskyldninger og intet, man skal nå. Så skal den have hele armen, siger sexolog Joan Ørting til epn.dk
Det stigende salg i pillerne betyder ikke nødvendigvis, at flere dyrker sex.
- Det er lige som med samtalekøkkenerne, som man køber, fordi man har en drøm om at sidde hele familien samlet hver aften. Det er ikke sikkert, at det rent faktisk bliver sådan. Men håbet er stort og lysegrønt, mener Joan Ørting.