Til sommer begynder et nyt hold officerer at terpe russisk på Forsvarsakademiet i København.
Det skal give forsvaret en større pulje af officerer, som kan mere russisk end njet, da og vodka.
Det kunne tyde på, at krisen med Ruslands annektering af Krim og det køligere forhold mellem Øst og Vest har fået forsvaret til at finde ordbøgerne fra den kolde krig frem.
Men sådan hænger det ikke sammen.
- Det hold, vi indkalder til sommer, blev planlagt allerede i 2013 og har derfor ikke noget at gøre med den nuværende situation, siger oberstløjtnant Nicolas T. Veicherts i en mail til Ritzau.
Han er chef for Sprogofficersuddannelsen på Forsvarsakademiet.
- Vi har efter nogle års pause genoptaget russisk med henblik på at friske vores pulje af russisktalende sprogofficerer op, siger han.
- De bruges typisk til at støtte Danmarks og forsvarets forpligtelser vedrørende internationale møder og aftaler med Rusland, Ukraine og andre. For eksempel ved våbenkontrolregimer, hvor vi inspicerer hinandens materiel og beredskaber, tilføjer oberstløjtnanten.
Kapaciteten er på 10-12 russisktalende sprogofficerer, og det er den pulje, der skal gøres større.
- Vi tilpasser selvfølgelig uddannelsen til efterspørgslen, men da det ikke er en eksakt videnskab, hvor dansk militær næste gang skal indsættes - og fordi det tager tid at stable en uddannelse på benene - har vi for tiden kapacitet til at uddanne i arabisk, russisk, farsi/dari og Pashto, siger han.
Pashto tales blandt andet i Helmand i Afghanistan, mens farsi og dari tales i den afghanske hær og i Afghanistans hovedstad, Kabul.
Arabisktalende sprogofficerer har blandt andet hjulpet søværnet, som har brugt dem i anti-piratoperationer, ligesom flåden lige nu er involveret i fjernelsen af Syriens kemiske våben.
Nicolas Veicherts oplyser, at han venter, at sprogofficerer også skal kobles på Storbritanniens træning af libyske soldater. En træning, der skal foregå i Storbritannien.
/ritzau/