På ti år er antallet af børn med diabetes fordoblet og nåede i 2007 op på 3.236.
Hos drengene er der sket en stigning på over 60 procent, og hos piger under 19 år er der tale om en fordobling, skriver 24 Timer
Hvorfor sygdommen i højere grad rammer piger end drenge, findes der ikke nogen entydig forklaring på.
"Der er en arvelig komponent, og så sker der et eller andet i vores samfund eller i måden, vi lever på," siger Ole Andersen, der er overlæge ved Sundhedsstyrelsen.
Diabetes koster 30 milliarder kroner om året og udgør 15 procent af udgifterne til samtlige sygdomme.