Trods massivt politisk fokus på at reducere forbruget af sovemedicin til børn fortsætter stigningen.
Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
I 2017 var 9570 børn og unge under 18 år brugere af den receptpligtige sovemedicin melatonin. Det er en stigning på fire procent fra året før.
Ser man lidt længere tilbage på udviklingen fra 2011 til 2016, steg antallet af brugere i aldersgruppen med 99 procent, fremgår det af Ugeskrift for Læger.
Børnelæge Jesper Brandt Andersen, der har fulgt udviklingen tæt, kalder udviklingen bekymrende.
- Det er en bekymrende udvikling, vi ser, og der er klart brug for at gøre noget for at bekæmpe den. Medicin er ofte den letteste løsning, men det er langtfra den bedste, siger børnelægen til Berlingske.
Ifølge Berlingske viser adskillige undersøgelser, at medicinen ikke har nogen nævneværdig positiv effekt på børnenes søvn. Der er desuden usikkerhed om, hvorvidt medicinen kan give alvorlige bivirkninger på sigt.
De fleste børn og unge, der får ordineret sovemedicin, er i behandling for psykiatriske diagnoser som autisme og adhd. Der er dog også frygt for, at medicinen i stigende omfang gives til ellers raske børn.
I 2017 var det en fjerdedel af de børn og unge, der for første gang indløste en recept på melatonin, der ikke havde en diagnose eller et medicinforbrug, der ellers kunne foranledige brug af sovemedicinen.
I 2016 blev der sat gang i undersøgelser af, hvorfor flere børn og unge tager sovemedicin, der ellers er beregnet til ældre.
Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, kommer med en mulig forklaring på stigningen.
- Når forbruget samlet set stiger, tror jeg, at det har noget at gøre med, at flere får søvnproblemer og psykiatriske diagnoser. Det skal man være bekymret over og undersøge grundigt, siger Anders Beich.
Han mener, at man bør afprøve ikkemedicinske løsninger, før man bruger sovemedicin.
- Det kunne være tyngdedyner og kugledyner, siger Anders Beich.
Han fortæller, at man i dag ikke ved meget om, hvordan det påvirker børn og unge at få melatonin.
- Melatonin er et hormonlignende stof, som kan have virkninger i kroppen, som vi ikke har styr på. For det er dårligt undersøgt, hvad der sker med børn og unge, når de får melatonin, siger Anders Beich.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener ligeledes, at der skal gøres noget.
- Vi skal have nedbragt forbruget af melatonin blandt børn og unge, siger hun.
- Grundlæggende skal børn ikke have sovemedicin, medmindre det er helt særlige tilfælde, særligt når ingen kender langtidsvirkningen af melatoninbrug hos børn.
- Det er foruroligende, at vi stadig ser en stigning i antallet af brugere.
- Vi er nødt til at sætte ind, og det skal vi gøre med de rette initiativer, og derfor har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om at komme med forslag til indsatser, vi kan iværksætte, siger sundhedsministeren.
/ritzau/