En administrativ fejl på Aarhus og Aalborg Universitet har gjort det en smule surt at være dimittend fra en af institutionerne, hvis man vil undervise i gymnasiet.
Sidste år kom det frem, at universiteterne i en årrække havde glemt at forlænge hundredvis af tidligere eller nuværende studerendes sidefag. Det betød, at de reelt set manglede 30 ECTS-point af deres uddannelse.
I første omgang blev det meddelt, at dimittender med pædagogikum ikke behøvede at vende tilbage til skolebænken. Men de kan alligevel ikke ånde lettet op og nyde deres tilværelse som gymnasielærere, skriver Magisterbladet.
For hvis de vil undervise i gymnasiet, skal de have skrabet de manglede ECTS-point til sig. Det fremgår af en mail, som Undervisningsministeriet har sendt til Magisterbladet.
Forkvinde for Dansk Magisterforenings studerende Ronja Ravnskov kalder kovendingen helt vildt utjekket.
- Jeg synes, at det er dybt problematisk, at det i sidste ende er de studerende og dimittenderne, som bliver brugt som en slags boksebolde for ministerierne, siger hun til Magisterbladet.
- Jeg har personligt været i kontakt med dimittenderne i Aarhus, og de fortæller, at den her sag har store konsekvenser for deres liv og hverdag, siger Ronja Ravnskov.
I henholdsvis juni og december kom det frem, hvordan mere end 300 tidligere eller nuværende studerende manglede 30 ECTS-point af deres to-faglige kandidatuddannelse.
Dermed levede deres uddannelse ikke op til Uddannelses- og Forskningsministeriets krav.
Flere gymnasielærere skulle derfor tilbage på universitetet for at færdiggøre deres uddannelse.
Havde man allerede gennemført pædagogikum, kunne man dog ignorere fejlen, lød det fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i juni sidste år.
Men nu viser det sig alligevel, at alle - også dem med pædagogikum - forventes at gennemføre de manglende ECTS-point, hvis de vil arbejde som gymnasielærere.
Det skriver Undervisningsministeriet i en mail til Magisterbladet.
Her lyder det, at en leder på et gymnasium "skal tage initiativ til at iværksætte efteruddannelse og supplering for den pågældende i henhold til kravene om faglig kompetencer, herunder kravene til bestemte antal ECTS-point".
Ansvaret ligger derfor på de enkelte gymnasierektorer, som nu skal tjekke, hvorvidt deres nuværende og fremtidige ansatte har faglige mangler.
/ritzau/