Blødende mand fundet på bænk: Flere er anholdt
(Foto: )
Tre mænd blev behandlet på Rigshospitalet efter overfald med kniv ved to forskellige episoder i København.

Flere er anholdt efter et alvorligt knivstikkeri på Brydes Allé i København, oplyser politiet lørdag. En dommer skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle mindst tre af de anholdte.

Forbrydelsen skete ved tre-tiden natten til lørdag. To mænd på henholdsvis 18 og 24 år var blevet såret af knivstik.

Den ene af de sårede blev opsporet af en politihund. Han sad blødende på en bænk.

Den enes tilstand er stabil, men kritisk, men den andens tilstand betegnes som stabil, oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi lørdag eftermiddag.

Han vil ikke frigive yderligere oplysninger om efterforskningen, herunder heller ikke om mulige årsager til overfaldet.

Samtidig undersøger politiet en anden sag om et knivstikkeri. Det skete sent fredag aften i indre by, da to grupper af personer var raget uklar ved Kampmannsgade og Vester Farimagsgade. En yngre mand blev umiddelbart meldt i kritisk tilstand.

I den sag har politiet lørdag eftermiddag endnu ikke foretaget anholdelser.

/ritzau/

via Listen To News