"De seneste år har vi oplevet en vækst på mellem 10 og 20 procent årligt," siger Theis Gronemann, der er marketing manager hos den officielle danske Ferrari-importør, Formula Automobile, til Nyhedsbureauet Newspaq.
For fem år blev der således solgt ca. 15 Ferrarier om året, mens tallet nu ligger på omkring 30.
"Faktisk kunne vi nok sælge endnu flere, men Ferrari producerer jo kun et begrænset antal," lyder budskabet fra Gronemann.
Den billigste Ferrari, en F 430, kan erhverves for ca. fire mio. kr. Over seks mio. kr. koster den fineste Ferrari på danske plader - det er modellen 620 Scagilietti.
"Det fedeste ved at have en Ferrari er jo, at man får lov at udleve en drengedrøm," siger Ulrik Walter Rasmussen, klubkoordinator i Ferrari Ownerclub Denmark.
Han fortæller, at 80 procent af klubbens medlemmer har haft drømmen om at eje Ferrari siden barnsben.
"Alle børn kender jo Ferrari. Forleden gik der en anden-tredjeklasse forbi, da jeg var ude og køre. Og flere af børnene udbrød kækt: "Se der er en Ferrari." Det var fedt. Alle andre biler end Ferrari – er jo højest bare en racerbil," fortæller Ulrik Walter Rasmussen.
Når drenge drømmen skal udleves sker det oftes i den klassiske røde Ferrari. 40 procent af alle Ferrarier laves i den verdensberømte Rosse Corsa-farve.
Også salget af brugte Ferrarier er i vækst og følger salget af de spritnye biler.
Selvom Formula Automobile forventer at kunne mærke den økonomiske afmatning, så vil importøren stadig bestille omkring 30 nye Ferrarier til salg i 2009.
/Newspaq/