En bølge af bilbomber i flere irakiske byer har søndag kostet mindst 14 mennesker livet, oplyser lokale myndigheder.
Eksplosionerne fandt blandt andet sted i byerne Kut og Aziziyah, der ligger i Wasi-provinsen, som grænser op til hovedstaden Bagdad.
Køretøjer armeret med sprængstoffer blev også detoneret i de sydlige byer Nasiriyah og Basra.
Mindst 14 personer meldes dræbt ved angrebene og mindst 44 blev sårede. Det mest voldsomme angreb skete i Kut, hvor en bilbombe eksploderede uden for en restaurant. Her blev syv såret og 15 kvæstet.
Volden er den seneste i en række af sekteriske angreb i Irak, hvor der i sidste måned blev registreret det højeste dødstal siden 2008.
/ritzau/AFP