De fleste forbinder øen La Palma med afslapning, skønne strande og dejligt vejr.
Men nu har ferieparadiset forvandlet sig til et flammehav, der har gjort 4.000 hjemløse på den kanariske ø.
Øen hærges af så voldsomme skovbrande, at mindst 4.000 mennesker er blevet evakueret fra deres hjem på La Palma.
Myndighederne siger, at militærpersonale fra den nærliggende ø, Tenerife, er blevet kaldt ind for at hjælpe til i kampen mod flammerne, der blev hjulpet på vej af kraftig blæst.
Det er især indbyggere på den centrale del af øen, der er blevet tvunget til at forlade deres hjem. De er nu blev indlogeret i sportshaller.
Den seneste tid har brande hærget flere steder i Sydeuropa, hvor både Frankrig, Spanien, Italien og Grækenland er blevet ramt af ilden.