Der er stor forvirring om, hvorvidt det er besætningen eller pirater, der har kontrol med det danskejede containerskib Maersk Alabama. Det Hvide Hus siger, at besætningen har jaget piraterne på flugt.
Men det kan Maersk Lines moderselskab ikke bekræfte.
"Vi er hele tiden i kontakt med Maersk Line Ltd. og de oplyser, at de ikke kan få kontakt til det kaprede skib. Derfor kan der ikke skabes klarhed over situationen om bord," siger pressechef hos A.P. Møller-Mærsk Peter Beck-Bang ifølge Berlingske Tidende.
A.P. Møller-Mærsk kan heller ikke bekræfte oplysninger fra BBC om, at den 20 mand store amerikanske besætning skulle have kæmpet med piraterne i op mod fem timer, før piraterne fik kontrollen med skibet tidligt i morges lokal tid.
Ifølge TV 2 er den amerikanske destroyer Bainbridge er på vej til skibet, så der forhåbentligt kan skabes et større overblik over situation.